Robusthed – og hvorfor jeg næste hader det ord

Lad mig starte med, hvorfor jeg kun næsten hader ordet robusthed. Det gør jeg kun næsten, fordi jeg er kærlighedskriger og tror ikke på at hade. Der skal virkelig meget til. Grunden til at jeg næsten er drevet derud, hvor jeg hader ordet robusthed, kan forhåbentlig være relevant for dig som leder eller som HR-person at læse.

Stress og robusthed

Jeg tror ikke, der findes en eneste jobsøger, der har haft stress, som ikke har det meget anstrengt med ordet robusthed. Og let’s face it… der er temmelig mange ansøgere, som har haft stress, så de kan og bør ikke sorteres fra i en rekrutteringsproces, blot fordi de har haft stress.

Men brugen af ordet “robust” eller “robusthed” i et jobopslag, kan gøre netop det. For ordet robusthed betyder:

modstandsdygtig over for slid, belastninger eller vanskelige betingelser; som kun vanskeligt går i stykker eller nedbrydes.

Og bruges det i et jobopslag om et job, hvor der ikke kræves fysisk arbejde, så bliver det i tidligere stressramte hjerner oversat til:

– høj risiko for stress
– dårligt arbejdsmiljø
– dårlig ledelse
– kan du ikke klare lugten i bageriet…
– din trivsel tager vi på ingen måde ansvar for

Når man rammes af stress

Hvis man ikke selv har haft stress, kan det være virkelig svært at sætte sig ind i, hvordan sådan et “uskyldigt” ord kan virke på tidligere stressramte hjerner. Når man har haft stress og man skal ud og søge job igen, er noget af det, der fylder allermest spørgsmålet: “Hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke lander et sted, hvor jeg går ned med stress igen”.

Stress er så altomfattende ødelæggende, at det er svært at forklare til personer, der ikke selv har prøvet det. Men jeg vil prøve alligevel.

Første gang jeg gik ned med stress, gik de føste 3 uger med at sove og græde. Om natten sov jeg op mod 12 timer og når jeg vågende flyttede jeg mig ind på min sofa og sov videre. Når jeg ikke sov, græd jeg. Min hjerne var overvældet hele tiden. Mit selvværd var helt i bund og min selvtillid var ikke eksisterende. Jeg følte mig skrøbelig, jeg kendte ikke mine egne grænser eller behov, jeg vidste ikke, hvem jeg var eller hvad jeg ønskede mig i fremtiden.

Det eneste jeg mærkede, var at jeg var i vejen og at jeg var forkert.

Den gang havde jeg ikke børn. Jeg havde en kærlig kæresten (nu mand) som tog sig af mig og gav mig plads, tid og ro – både fysisk og mentalt – til at komme mig.

Prøv at forestille dig, hvor skræmmende det er at have det, som jeg havde det. Og prøv at forestille dig, hvor skræmmende det var for min mand at være vidne til.

Og prøv så at forestille dig, hvordan det ville have været, hvis vi havde haft børn. For dem at se deres ene forældre ligge og græde og sove i 3 uger… det er lang tid i børnetid. Og selv om jeg stoppede med at græde (sådan da) efter 3 uger, gik der laaaang tid inden mit mentale overskud var nogenlunde oppe igen. Min mand ville have stået med hele ansvaret for børnene og for mig – og hvor hans angst, min angst og børnenes angst.

Derfor er det så vigtigt for os tidligere stressramte, at vi ikke rammes af stress igen.

For mig kom stressen til udtryk som en mentalt udmattelse. Sådan er det ikke for alle. For nogle er det den fysiske krop, der står af. Pludselig kan man ikke komme ud af bilen, stå ud af sengen eller hjernen er stået af, og man kan ikke finde ud af det supermarked, man ellers altid handler i.

Stress rammer forskelligt, men jeg har talt med mange stressramte, som er kommet ovenpå igen, men der er ingen af dem, som har følt sig robust og for langt de fleste går en stressreaktion ikke kun ud over dem selv, men også ud over deres partner og deres børn.

Derfor fylder det virkelig meget at finde en arbejdsplads, som man føler sig tryg på. Og man gør alt, hvad man kan for at afkode, hvordan arbejdspladsen er, inden man søger jobbet.

Ansvarsfraskrivelse

Når en tidligere stressramt læser en jobannonce med ordet “robust” i, så føles det som en ansvarsfraskrivelse af de helt store. Virksomheden kunne næsten lige så godt skrive “vi er ligeglade med, hvordan du har det”.

Jeg tror ikke, at det er det virksomheden mener, når de bruger ordet robust om et job, hvor man ikke skal være fysisk stærk. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg faktisk ikke, hvad det så betyder…

Det tror jeg heller ikke, de fleste andre tidligere stressramte jobsøgere ved. Så hvis I som virksomhed gerne vil symbolisere, at I tager trivsel og stress alvorligt, så vil jeg anbefale, at I dropper ordet robust og i stedet uddyber med andre og flere ord, hvad det er I søger i jeres kommende medarbejder.

Scroll to Top