11 spørgsmål til at lære dine medarbejdere at kende

Som ny leder – hvad enten det er første gang, du er leder, eller du er erfaren leder i en ny virksomhed – så giver det altid pote at lære dine medarbejdere at kende.

Det er både vigtigt at lære dem at kende professionelt og menneskeligt. Når du kender deres kvalifikationer, potentiale og deres ønsker og drømme for deres professionelle fremtid, kan du bruge deres kvaliteter bedst muligt i dit team.

Når du kender dem som de mennesker, de først og fremmest er, kan du skabe de bedste rammer for at de trives og dermed performer bedst muligt.

Men hvordan lærer du dem så at kende? Ofte tager det jo tid at lære et andet menneske at kende – ikke mindst, når det er en ny arbejdsrelation, der er tale om. Og det kan tage endnu længere tid, når vi taler om en chef-medarbejder relation. Især hvis du overtager stillingen fra en chef, der ikke var tillid til.

Nedenfor har jeg lavet 11 spørgsmål til dig, som du kan bruge direkte eller lade dig inspirere af, når du laver 1:1 samtaler med dine medarbejdere.

Husk at tydeliggøre at spørgsmålene er et udtryk for, at du ønsker at lære dem at kende og ikke, fordi du vil snage i deres privatliv eller fordi du ikke har tillid til at de kan klare deres arbejde godt nok. Har der tidligere været en chef, hvor der ikke har været tillid i relationen, kan en 1:1 samtale med den nye leder godt være noget grænseoverskridende for medarbejderene. Så gå forsigtigt frem og vis at du er venligtsindet 😉

Husk også at der er visse ting, du lovmæssigt ikke må spørge om – f.eks. hvornår/om dine medarbejder ønsker at få børn. Så balancen er vigtig, når du stiller spørgsmålene. Være nysgerrig og interesseret – men ikke pågående og snagende.

11 spørgsmål til at lære dine medarbejdere at kende

  1. Hvilke opgaver vil du gerne have flere af?
  2. Hvilke opgaver vil du gerne have færre af?
  3. I hvilke rammer arbejder du bedst? 
  4. Er der noget, jeg som leder kan gøre for at du får det bedre på jobbet?
  5. Er der noget, du savner, at vi gør mere ud af på arbejdspladsen?
  6. Er der noget, du savner, at jeg som leder er mere opmærksom på?
  7. Hvor ser du, at jeg kan gøre det bedre? 
  8. Hvordan vil du gerne have, at jeg støtter dig bedre? 
  9. Hvordan trives du på jobbet? 
  10. Har du brug for, at vi ændre på noget, for at du trives bedre?
    Fysisk arbejdsmiljø. Psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstider. Arbejdsrammer.
  11. Hvilke drømme og ønsker har du for fremtiden både arbejdsmæssigt og i livet uden for arbejdet?

Husk at tage imod svarene uden at dømme og uden at føle dig ramt. Hvis I skal have et godt arbejdsmiljø i virksomheden, skal I kunne tale om både de gode og de svære ting på en åben, ærlig og ikke-dømmende måde uden at blive fornærmet og tage ting personligt.

Jeg ved godt, at det kan være virkelig svært. Men gør dit bedste. Gå efter bolden – ikke efter medarbejderen.

Rigtig god fornøjelse.

Scroll to Top