Kære reader

Det er længe siden, jeg har skrevet til dig sidst. Og der er sket meget hos mig siden.
Ikke mindst i mit indre.

Det er ikke sikkert, du ved det - men jeg er meget interesseret i Human Design. Hvis du ikke har hørt om det, så er du ikke alene. Det er stadig forholdvis ukendt, men det er ved at brede sig. Du kan læse mere om det her.

Kort fortalt er det en udvidet version af ens stjernetegn kombineret med en meget grundig persontest, og jeg oplever, at det beskriver mig virkelig præcist.

Det er blevet et vigtigt værktøj for mig i forhold til, hvordan jeg forstår mig selv, finder ind til mit autentiske jeg og hvordan jeg navigerer i verden.

Det, jeg gerne vil fortælle dig om i dag, er profillinjer. Vi har alle to profillinjer. Mine er 6/2.

I dag vil jeg dele med dig, hvordan 6'er linjen har påvirket mit liv - ubevidst ind til for et godt års tid siden - og bevidst siden da. Det har hjulpet mig rigtig meget i forhold til at finde mig tilrette i mit liv - og især i min karriere, som jeg har fundet meget udfordrende.

Min 6'er linje fortæller, at jeg er en rollemodel - at jeg inspirerer og guider andre ved at forstå og dele ud af mit liv og mine erfaringer.


6'er linjen er delt ind i 3 livsfaser.

Livsfase 1:
Fra 0-30 år hvor man prøver en masse forskelligt og lære en masse, uden måske helt at vide, hvad man skal bruge det til.

Livsfase 2:
Fra 30-50 år hvor man trækker sig tilbage og reflekterer over alt det man har lært og opdager sammenhænge og mønstre i det, og så efterhånden begynder at se, hvorfor man har lært det og hvad man kan bruge det til.

Livsfase 3:
Fra 50 år og resten af livet hvor man er færdig udklækket rollemodel, som kan dele ud af alle de erfaringer og refleksioner, man har gjort sig i livsfase 1 og 2.


De to første livsfaser passer rigtig godt på mig. Jeg har prøvet meget forskelligt i livsfase 1 - jeg synes dog, den strakte sig lidt længere end til 30 år 😅 Og jeg synes faktisk begge faser har været hårde. Især på karrieresiden har jeg aldrig rigtig ramt min hylde. Eller rettere jeg har troet, at jeg har ramt den mange gange, for så at gå ned med stress eller brænde ud.

I stykke tid inde i fase 2 gik det op for mig, at jeg er ikke er egnet til fast 8-16 arbejde, 37 timer pr. uge, men at jeg har brug for ro til at reflektere 😂 som jo netop er det fase 2 handler om. Og at jeg er introvert og ikke ekstrovert, som jeg altid har troet. Der var så mange ting i forhold til mine karrierevalg, der pludselig gav mening for mig.

Det er også her i fase 2, at jeg er begyndt at dykke ned i Human Design. Og det har virkelig været en øjeåbner for mig i forhold til at lære mig selv endnu mere og endnu hurtigere at kende.

Det har tydeligtgjort for mig, hvor vigtigt det er, at vi som mennesker kender os selv dybt for at vide, hvordan vi bedst muligt navigerer i verden og ikke mindst i karrieren. Det er både til stor gavn for os selv, for vores nærmeste, for vores arbejdsgivere og for samfundet.

Livsfase 3 er jeg ikke officielt gået ind i endnu, men jeg mærker dog, at den er på trapperne. Den visdom fase 1 & 2 har givet mig, bliver tydeligere for mig for hver dag, der går - godt hjulpet på vej af min forståelse for mit eget human design. Og jeg mærker at mit netværk også ser visdommen i mig nu. Det har de måske altid gjort, men jeg har ikke selv været bevidst om den, og derfor har jeg ikke kunne dele så meget ud af den.

Jeg har altid følt, at der måtte være mere. At jeg burde kunne bidrage med mere. At jeg burde kunne ændre verden på en vigtig og samfundsnytte måde, men jeg har ikke kunne se, hvor hen og i hvilken retning jeg skulle gå.

Her som 46 årig løftes sløret lidt efter lidt for mig, og jeg ser mere og mere tydeligt, den sti jeg kan og vil følge for at sætte mit aftryk i andre mennesker, så de kan blive mere bevidste om dem selv og deres vej.

Det er virkelig en fantastisk følelse, som dog også har en tro følgesvend i min altid nærliggende utålmodighed med mig selv.

Jeg startede nyhedsbrevet med at skrive, at der er sket meget hos mig ikke mindst inde i mig.

Det er også sket en del på ydersiden. Jeg har fået ny hjemmeside. Den kan du kigge på her, hvis du har lyst.

Og jeg er begyndt at tilbyde trivselssparring til ledere på både dansk og engelsk. Når jeg arbejder med ledere, arbejder jeg i virkelighed "bare" med mennesker. Jeg tager altid udgangspunkt i det menneske, jeg sidder overfor og i deres udfordringer. Jeg arbejder ofte "bagom" problemet.

Det betyder, at du måske tager fat i mig, fordi du har nogle udfordringer med kommunikationen med en medarbejder og du gerne vil blive bedre til at kommunikere.

I den situation vil vi både arbejde med hvordan du kommunikere. Men det der oftes ligger til grund for, at det er svært for at kommunikere med andre, er de følelser det bevidst eller ubevidst skaber i os, når vi kommunikerer med personen.

Det kan være, at vi kommer til at føle os utilstrækkelige. Eller vi kan føle os unfair, selvom vi logisk set synes, at det vi kommunikerer er fair nok. Det kan også være, at vi føler, at vi skal gå på kompromis med os selv, når vi kommunikerer med vedkommende.

Og de følelser jeg går også ind og hjælper dig med at navigerer i, forstå og løsne op for, så du står mere stærkt og solidt i dig selv, næste gang du skal kommunikere med vedkommende.

Hvis du godt kunne dig at høre, hvordan sådan et sparringsforløb med mig kan se ud og hvordan jeg arbejder, så kan du booket et gratis afklaresmøde lige her 👇

Jeg håber, du har fundet lidt inspiration til dit eget liv og din karriere ved at læse med her. Og så jeg håber, du får en rigtig god dag og en dejlig weekend.



Alt det bedste

Sonja Hovmand Steffensen
Wise Woman

Gå glad på arbejde
- & Gå glad hjem igen


www.sonjahovmandsteffensen.dk