Kære reader

Tak fordi du læste med i sidste uge, hvor jeg gav dig et lille blik ind i, hvem jeg er og hvordan jeg har oplevet min karriere indtil videre. Jeg håber, det gav dig indsigter om dit eget liv. Hvis du ikke fik læst det, kan du læse det her.

I dag vil jeg gerne fortælle lidt om det man i Human Design kalder "conditionering". Jeg lærer primært om Human Design på engelsk, så hvis der sniger sig nogle engelsk-agtige ord ind, så er det derfor.


Conditioning i Human Design betyder at du tilpasser dig væk fra dig selv. Altså at du bliver uautentisk. At du går i mod, den du er fra naturens side.

Det har jeg gjort rigtig meget i mit liv. I mange år troede jeg, at jeg var ekstrovert, fordi jeg godt kunne lide at arbejde med mennesker. Og jeg kunne mærke, at der var rigtig mange, som syntes, jeg var rar og spændende at være sammen med.

Så jeg troede at jeg var ekstrovert, og jeg søgte ekstroverte jobs. Jeg arbejde i butik, i reception på hotel, som kundeservicekonsulent og underviste i et fitnesscenter.

Men alle stederne følte jeg, at jeg ikke rigtig ændrede noget. Det hele føltes meget overfladisk. Det føltes som om at min sind og min sjæl kløede og at min relation til kunderne stillede kløren lidt, men aldrig helt. Jeg havde brug for noget mere. Og samtidig blev jeg enormt drænet af mit arbejde.

Stort set alle steder jeg har arbejdet, har mine chefer været rigtig glade og tilfredse med min indsats. Og stort set alle steder er jeg startet med at tro, at jeg var på rette hylde. Men efter 6, 12, 24 måneder brænder jeg ud eller går ned med stress.


Da jeg var omkring 40 år, opdager jeg, at jeg faktisk er introvert. At jeg blot har troet, at jeg var ekstrovert. Det var en kæmpe øjenåbner. For det betød, at jeg ikke skulle arbejde med overfladisk menneskekontakt. Jeg skal arbejde med dybe, meningsfulde og livsforbedrende samtaler.

Jeg var på en eller anden måde blevet conditioneret til at tro, at jeg var ekstrovert.

Efter jeg har lært mit human design at kende, er jeg blivet bestyrket i, at jeg er introvert og at jeg skal arbejde med dybe, meningsfylde samtaler.

Mine profillinjer er 6/2. Profillinjer viser ens personlighed.

Min 6'er linje viser, at jeg er en rollemodel, der går forrest og via mine egne livserfaringer, hjælper andre med at blive klogere på deres liv. En slags Wise Woman.

Min 2' er linje fortæller, at jeg er en eneboer - altså introvert. At jeg har brug for tid til mig selv til at reflektere. At jeg har brug for alenetid til at lade op.

Omkring samtidig som jeg opdagede, at jeg var introvert, fandt jeg også ud af, at jeg var særlig sensitiv. For mig betyder det, at jeg mærker folks energier og følelser - og tidligere havde jeg svært ved at skelne hvilke følelser, der var mine og hvilke der var andres.

Det gik op for mig, hvor udfordrende det egentlig var at være på en almindelig arbejdsplads, hvor jeg mærkede alle mine kollegaers følelser og energier og troede, at det var mine egne, som jeg skulle forholde mig til at bearbejde. Det var virkelig drænende.

Det er en af grundene til, at jeg har valgt at være selvstændig. Det er simpelthen for hårdt for mig, at være på en arbejdsplads fra 8-16, 37 timer om ugen.

Og det var en kæmpe lettelse at finde ud af, at mit human design faktisk bakkede op om det. Der står ret tydeligt i mit human design, at jeg skal arbejde alene.

Jeg er blevet ret vild med at spotte, hvor jeg er conditioneret og hvor jeg er mit ægte jeg. Jo mere conditionering jeg skraber af, desto mere træder mit ægte jeg frem. Human design har virkelig speedet den proces op for mig. Men man kan sagtens gå i gang med processen uden at kende sit human design.

Og jeg synes, det er en rigtig vigtig process at gå i gang med, for det hjælper dig med at finde du af, hvordan du bliver et autentisk menneske og en autentisk leder.

Ja, jeg ved godt, det er et buzz ord. Og jeg synes måske ikke vi taler nok om, hvorfor det er vigtigt for os alle sammen at finde vores autenticitet.

Som jeg ser det, er det vigtigt af to årsager:

1 - Den indre årsag:
Jo mindre autentiske vi er - altså jo mere vi går på kompromis (bevidst eller ubevidst) med os selv og vores værdier - desto større risiko har vi for at gå ned med stress. Når jeg kigger bagud på mit liv, står det lysende klart, at det var en af de helt store årsager til, at jeg gik ned med stress. Jeg kendte ikke mig selv - og derfor gik jeg hele tiden på kompromis med mine behov, værdier og drømme. Det er det samme mønster, jeg ser hos mine kunder. Når de ikke ved, hvem de selv er, kan de ikke leve autentisk og så går de ned med stress, fordi deres sjæl ikke bliver stimuleret.


2 - Den ydre årsag:
Når vi er uautentiske som mennesker og som ledere, så er vi mindre troværdige. Vi har mindre overskud. Vi kaster os ud i projekter, vi ikke tror på og har energi på, og vi er mindre inspirerende, empatiske og rummelige. Kort sagt, så er vi dårligere til jobbet og til livet, end når vi er autentiske. Det mærker jeg i hvert fald i mig selv. Jo mere conditionering jeg bliver opmærksom på og jo mere jeg finder tilbage til mit ægte jeg, desto bedre har jeg det i livet og jeg inspirerer andre mennesker mere - hvilket er det jeg er sat i verden for og det jeg mærke i min sjæl giver mening. Og jeg tror det samme gælder for dig.
Hvis du mærker et kald på, at få min hjælp til at finde ind til dit autentiske jeg - som menneske og som leder, så kan du booke et afklarende møde her. 👇

Jeg vil lige skynde mig at sige, at jeg ikke er Human Design reader, så jeg bruger ikke human design aktivt i mit arbejde.

Men jeg kan hjælper dig med at blive bevidst om, hvor du går på kompromis med dig selv og hvordan du står stærkt i dine behov og værdier både som menneske og som leder.

Jeg håber, min fortælling om mine egne oplevelser med conditionering, har giver dig inspiration og indsigter, som du kan bruge i dit eget liv.

Og så jeg ønsker jeg dig en rigtig dejlig uge.

Alt det bedste

Sonja Hovmand Steffensen
Wise Woman

Gå glad på arbejde
- & Gå glad hjem igen


www.sonjahovmandsteffensen.dk
instagram linkedin